Onsdag d. 29/5 kl. 19

Særudstillingen vises 29. maj - 25. august på Bramming Egnsmuseum.

Fernisering onsdag d. 29/5 kl. 19 på kulturnatten i Bramming.

Udstillingen er kulturhistorien om elektricitet, vand og vind i Sydvestjylland og fortæller om, hvordan forsyningen af energi, vand og bortskaffelse af skident vand i det meste af 1800-tallet var en privat sag med egen brønd, petroleumslys og en åben rendesten langs gaden. Fra slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet skabte civilsamfundet bl.a. i form af andelsselskaber lokale elektricitetsværker, vandværker og kloakering. Senere voksede opgaverne og udviklede sig til nutidens kommunale og privatiserede løsninger, hvori der også indgår vindmøller og naturgas.

Udgangspunktet er historien om ”værkerne” i store og små byer i Esbjerg Kommune og nærmeste omegn.