Særudstilling: Strøm- værker fra Fyns Grafiske Værksted

Udstillingen vises fra den 3/10 - 1/11 2020.

Fyns Grafiske Værksted har budt ind med værker til en udstilling på Brammings gamle elværk – og hvad er mere oplagt end at tage udgangspunkt
i temaet ”Strøm”?

Gamle håndværkstraditioner og eksperimenter med nye metoder trives side om side i værkstedet, og kunstnerne har grebet strøm-temaet an på mange forskellige måder. Også udenlandske kunstnere har budt ind med værker, så der bliver meget at opleve.

Fyns Grafiske Værksted har til huse i Odense, havde 40 års jubilæum i 2016 og har ca. 300 medlemmer fra mere end 20 lande. Værkstedets formål er at være en bærende faktor indenfor grafisk kunst i dansk kunstliv.

Udstillingen skulle have åbnet i april men pga. corona-epidemien bliver åbningen  i stedet lørdag d. 3/10 kl. 14, hvor museet er vært ved en forfriskning.

Billedet øverst viser Katja Tang-Petersens tryk "Hus i Himlen" fra 2019.