Kunstudstilling: UDSNIT Lause Søgaard (hLAUSEsøgaard)

Læs om udstillingen nedenfor - og glæd jer!

I Lause’s ”laboratorium” udforskes der i forskellige udtryk gennem maleri, skulptur, træsnit, blandform og kunsthåndværk.
Overraskelser opstår gennem improvisationerne med pensel, billedskærejern, motorsav m.m.

Han giver sig selv frihed til at ”køre af sporet”; udvikler nye veje og udtryk – skaber ”perioder” i sit arbejde med kunsten. Under den legende tilgang til produktionen af værkerne, ligger der et behov for at være en del af den natur han bor midt i – og for at kommentere på, hvorledes vi mennesker opfører os overfor hinanden. Han er påvirket af en god blanding af ekspressionisme, symbolisme og oprindelig kunst. Natur- og kulturpåvirkninger fra mange rejser er til stor inspiration for ham.

hLAUSEsøgaard har deltaget i 8 internationale træskulptur-symposier i Litauen, Tjekkiet, Tyskland og Danmark – konsulent på 3 af dem. 3 LandArt/skulpturprojekter i Danmark. Optaget 2 x på KS, Tistrup. Udstillet i ind-og udland, bl.a. 3 x i Japan og 1 x i Tjekkiet.