Vil du låne museet et luftfoto fra Bramming-egnen?

Udstillingen "Hus, gård, by - Brammingegnen set fra luften" skulle have åbnet forlængst, men der kom en corona-krise i vejen.

Det skal imidlertid ikke stoppe os, så vi håber på offentlighedens hjælp til at skaffe billeder af gårde, landskaber og byen taget fra luften.
Vores lige nu helt tomme udstillingslokale skal fyldes med billeder!

Derfor: Har du et indrammet luftfoto fra Bramming gl. kommune, vi må låne til udstillingen?
Så tøv ikke med at kontakte Søren Byskov på mail soby(at)sydvestjyskemuseer.dk eller på telefon 29 62 64 84.