15.-17. april kl. 11-17

”Eller det vil sige, det er ikke jo museet, der er med. Det er værker af Sten Børsting og Per J. K. Pedersen, vi er så heldige at udstille for tiden, som er en del af Kunstrunden i år”, fortæller museumsinspektør Søren Byskov.

Han er taknemmelig for museet frivillige, for den traditionsrige Kunstrunde afvikles nemlig uden for Egnsmuseets almindelige åbningstid, så de frivillige må tage en ekstra tørn for, at museet kan holde åbent.
”Men det viste sig heldigvis slet ikke at være noget problem”, siger en glad Søren Byskov, som kunne konstatere at alle vagter hurtigt blev besat.

Bramming Egnsmuseum viser i øjeblikket udstillingen ”Vestjylland” med malerier af Per J. K. Pedersen og keramik af Sten Børsting.
Begge kunstnere er kendt for et meget personligt udtryk, og mange kunstkendere i Sydvestjylland vil have mødt deres værker i forskellige sammenhænge.

Åbningstider
Bramming Egnsmuseum har i forbindelse med Kunstrunden 2022 åbent fredag den 15. april, lørdag den 16. april og søndag den 17. april kl. 11-17.

Ellers har Egnsmuseet har åbent tirsdag, torsdag, søndag kl. 13-16