Musikalsk fortælling og koncert hos Bramming Egnsmuseum.
Der er tale om en unik og utraditionel musikalsk fortælling i form af en lydinstallation om høsten før og nu. På grundlag af interviews med landmandsfamilier skildres forskellen på en opvækst og voksenliv på landet fra 1920’erne og frem i 1960’erne. Herover for er sat interviews med nutidige moderne landmænd, der er født i begyndelsen af 1980’erne.
Den musikalske fortælling er en lydinstallation, der også rummer gamle og nye melodier til gamle og nye høstsalmer og -sange. Fortællingen falder i tre afsnit og vil blive ledsaget af et diasshow med billeder fra livet på landet fra 1920-2018 og roll-ups med information. Der afsluttes med en koncert.
Hovedkraften Louise Hjort Hansen (København) er uddannet blokfløjtenist og er selv vokset op på en gård i Gesten ved Vejen.
Se mere på www.louisehjorth.dk
Arrangementet er støttet af Esbjerg Kommunes Kulturpulje og Landbrugets Kulturfond.
Entré 100 kr. (kun kontant).
Prisen inkluderer kaffe og kage i pauserne.
Begrænset antal billetter, forudbestil evt. på tlf. 40 33 49 65.
Program for begge dage:
Kl. 13 Musikalsk fortælling
Pause
Kl. 14 Musikalsk fortælling (gentagelse fra kl. 13)
Pause
Kl. 16-17 koncert med fløjte, klaver og sang.