Søndag den 4. december kl. 14

Oplev masser af spilleglæde i forbindelse med "SkaberGlæde".

I forbindelse med Kim Kruchovs udstilling ”SkaberGlæde”, som vises frem til 18/12 på Egnsmuseet, har han fået de øvrige medlemmer af orkestret Kupmagerne med på at spille et lille sæt på museet søndag den 4. december kl. 14.00.

Det bliver et dejligt genhør med numre, som allerede er gået over i historien som rigtige museumsstykker. Mellem numrene bliver der fortalt røverhistorier, som I sikkert har hørt før.

Udstillingen SkaberGlæde er åben fra kl. 13.00 til kl. 16.00, så der er mulighed for at hvile ørerne både før og efter den lille koncert.

Der er som altid gratis adgang.