Lørdag d. 3. marts kl. 14

Udstillingen kan ses på museet 3. marts - 1. april.

Fernisering lørdag d. 3. marts kl. 14, hvor museet er vært ved en forfriskning.

Foreningen TIDEVAND er en sammenslutning af 25 lokale akvarelmalere fra Esbjerg-, Bramming-, Ribe- og Vardeområdet, som sammen arbejder, inspirerer og udfordrer hinanden. De tager på studie¬ture i ind- og udland, afholder kurser for at udforske farvernes egenart og arbejde med dem i deres mange afskygninger. De maler både ude og inde og størstedelen af medlemmerne vil være repræsenteret med et eller flere værker.