Lørdag den 4. november kl. 14

Værker af kunstnergruppen ”Fabulenterne”.

Kunstnergruppen ”Fabulenterne” præsenterer i denne udstilling deres indtryk af Bramming anno 2023.

Fabulenterne er en blandet flok af kunstnere fra Sydvestjylland med vidt forskellige baggrunde og erfaringer, alle med en passion for at udtrykke sig gennem maleriet.
Gruppen arbejder med det abstrakte og søgende og har derfor valgt at kalde sig "Fabulenterne" efter udtrykket at fabulere, som betyder "at udtrykke sig på en fantasifuld måde".

I sommeren 2023 har gruppens medlemmer kastet sig over at fortolke nutidens Bramming, hvilket har givet et spændende blik på nogle af de dejlige steder, som udgør vores by i dag.