Tirsdag d. 10. april kl. 19.30

Foredrag ved cand. mag Jane Møller.

Foredraget vil belyse grundlaget for hekseanklagerne, der udelukkende synes at hvile på, at de anklagede havde et dårligt ry i byen. Rygterne om tidligere fremsatte trusler og mistanken om overnaturlige evner var dødsens farlige i en tid præget af meget konkret djævletro. Et godt ry i byen kunne redde den anklagede fra flammerne, mens et dårligt ry var som at kaste brænde på bålet.

Foredraget vil gennem tre trolddomsprocesser mod Ribekvinderne Ingeborg Harchis, Bodil Harchisdatter og Maren Splids svare på, hvilken betydning rygterne havde i tre konkrete trolddomssager fra Ribe, og om rygterne var anderledes, når det var folk af bedre stand, der stod på anklagebænken end den typisk fattige.

Entre 50 kr. Gratis for medlemmer af museumsforeningerne og Lokalhistorisk Forening for Bramming-egnen. Der sælges kaffe og vand i pausen (kun kontant).